24 91 24 00 - Gårdbutikken har åbent hver Torsdag & Fredag: 16-18 - Lørdag: 10-12 - Herudover efter aftale. mail@kildegaarden-hlc.dk
Efter Odense dyreskue i 2015 har vi haft mange tanker om hvordan vi vil ha’ skotter, og på hvilket niveau. Det giver nu lidt sig selv, fordi vi er blevet rigtig glade for de dyr, vi har, og ikke rigtig er gode til at skille os af med dem. Så alt hvad vi avlsmæssigt kan beholde i forhold til blodlinje, har vi indtil nu beholdt.

Men vi ved også godt, at det ikke ikke kan blive ved.

Vi skal jo snart til at sætte til salg – tænker ikke, at nogle stopper op ude på Skalkendrupvej, og banker på bondehusdøren, for at spørge, om de kan købe alvsdyr. De kvier, der kan gå videre i vores avl, bliver her, og de tyre, vi havde i 2015, er blevet slagtet og solgttil stor velsmag for køberne.

Lidt fra ko-hverdagen

Vi havde – efter durskuet 2016 – lukket vores avlstyr Hugo ind til køerne. Dejligt at se gensynsglæden – måske udpræget hus Hugo. Da han mente, at han havde fået styr på næste års afkom, gik han og nød sommeren i ro og mag. Indtil den dag, hvor jeg havde slået strømmen til.

En sommeraften – Jens ude og køre kornvogn – alt fryd og gammen – indtil jeg kigger op på den bagerste fold. Jeg ser ikke kun de 2 fine 1 1I2 års kvier, men ser de to kvier plus Hugo!!! Strømmen behøvede ikke at blive slået fra – det var den – så jeg løb over stok og sten til folden med en spand foder, samtidig med at Jens fik et lynkald “kom hjem, Hugo er gået igennem det dobbelte hegn og er inde hos kvierne”.

Heldigvis er Hugo rigtig glad for sorte spande med mad. Han er nem at lokke retur til egen fold. Meeeeen skaden var sket – både på trådhegn – og værre endnu – på den ene kvie.

Hugo var tilbage, inden der var gået 10 minutter, og Jens var nået hjem. Vejen til “mandens hjerte” går igennem maven – og Hugo har 4.

Hegnstråden kunne ordnes, men så kom overjelserne: Hvad gør vi med kvien? Skal vi gøre egne erfarringer med to jævnaldrene kvier, hvor den ene er løbet som 1 1/2 årig i stedet for godt 2 årig, eller skal vi have dyrlægen til at give hende en sprøjte, så fosteret kastes?

Indtil videre er der ikke forskel på deres bygning og højde, selvom Kira går med den smukkeste tyrekalv ved sidenKelly, der ikke har kalv, minder lidt mere om os – lidt rund og trivelig, mens vi kan se på Kira, at hun deler sit kostindtag.

“Landmandsliv sat på prøve”

Vi har også i denne sæson fået sat vores landmandsliv på prøve.

Vores lidt irriterende ko “Gynvor” – altid en lille smule sky over for os, men gevaldigt dominerende overfor dem, der er lavere nede i hierakiet og ikke er bleg for en “bissekamp” for at placere sig højere på ranglisten. Hun har fået  at vide, at “Arter du sig ikke bliver du lavet til bøffer”

Hun fik en mandag i 2016 en fin tyrekalv “Mars” på 40 kg. Patte – jo, det ville han – omme bag på yveret, på de to bipatter. Det er ikke nok til en stor tyrekalv. Vi prøvede at trække ham om til der, hvor der var masser af mad, putte i munden på ham – men nej – selv om man er nyfødt, er man vel et selvstændigt væsen. “For den da” hvor han minder om de to andre drenge på Kildegaarden.

Mars ville ikke drikke selv, hverken på sutteflaske eller med spandsut, men kun sutte bag på sin mors yver, og hans sutterefleks var i orden lige fra starten. Min rare onkel måtte onsdag ned og give Mars sonde for, at vi ikke skulle miste ham på grund af dehydrering.

En del af historien er tillige, at mor Gynvor fik yver betændelse. Hun var den mest tålmodige og  omgængelige “mor-ko”, der fandt sig i alt under hele forløbet. Der sikrede hun sig længere overlevelse.

Onkel mente, at Mars bare var stædig, og at vi skulle prøve at få ham til det rigtige “fodretrug”. Sikke en frustration, det bekræfter endnu mere, hvor svært det er, at have dyr, de gør ikke altid, som vi forventer.

Lørdag var vi dybt frustrede. Det kan da ikke passe, at vi ikke kan få det lille myr til at spise.Jeg bar kalven hen til yveret – igen – for 177 gang, og proppede igen en patte i munden på ham. Denne gang gik hans udmærkede sutterefleks igang, og han nappede lige alle fire “fodretrug”, da han endelig havde fundet den rigtige fodreplads.

Ej hærdet – pjevset – kald det, hvad I vil, mine tårer trillede – seks dages kamp var overstået.

Igen blev vi bekræftet i, at det hele bliver meget nemmere, når min dygtige onkel, vores gode Herford ven Leif, vores gode venner og mentorer Harriet & Erik, samt en forening, hvor der altid er gode råd at hente.

Dyrskue

Vi havde lovet os selv, at vi ikke ville tage så mange dyr med til Odense i 2016, som i 2015. Vi holdt, hvad vi havde lovet. I år havde vi 3 dyr med.

En 1-årig tyr, en 1-årig kvie og en 2-årig kvie. Og vi havde lovet Victor, at han skulle have en tyr med, som han selv havde navngivet “Lox” – godt valg.

Ved årets dyrskue i Odense var der opsat to bomme ved “Stald 25” – tak til Henrik Nielsen for et godt stykke arbejde. Ideen er “tyvstjålet” fra Herning. Den skabte glæde, idet det i 2016 var besluttet, at de børn, der var med, skulle klargøre dyr som en konkurrence på skuet. Det trak rigtig mange tilskuere til, og viste på bedste vis, at vores dyr er søde og skikkelige, når de er vant til at blive håndteret – også af børn.

Hvad gør vi i fremtiden

Hvordan markedsføre vi de gode avlsdyr og det lækre kød? Tja, vi er – som så mange andre avlere – ved at få lavet brochure, hjemmeside og eget logo – det er et super spændende projekt. Måske I kan se mere om det i årsjournalen 2017.

Vi har nu 30 dyr og mange planer – det havde vi ikke forudset, da vi for fem år siden startede med 2 køer og 2 kalve – lad os se hvad det fører til.

Share This